Per Larsen, Chefkonsulent

Center for Bolig-, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S

Tlf. 72 21 88 00, dir. tlf.: +45 41 71 77 82 og tlf.: +45 72 21 88 00

Høringssvar til: info@tbst.dk, cc. til pel@uibm.dk, mærket j.nr. 2016-13554.

Vedrørende høring over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1540 af 16. december 2013 om drift af almene boliger m.v. (effektivisering og vedligehold), bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2011 om bygningsdrift (granskning) og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1226 af 14. december 2011 om støtte til almene boliger m.v. (hårde hvidevarer).

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bekendtgørelserne følger op på lov nr. 1559 af 13. december 2016 om effektivisering af den almene boligsektor og har til formål at styrke fokus på effektivisering og dermed billiggørelse af driften af de almene boligorganisationer og afdelinger.

Bekendtgørelsesudkastene indeholder ændringer, der præciserer organisationsbestyrelsens ansvar for driften på en række områder, herunder tilrettelæggelse af driften, økonomistyring og egenkontrol. Bekendtgørelserne vil endvidere indebære, at henlæggelserne til vedligehold skal ske på grundlag af en plan, der omfatter de kommende 30 år, ligesom planen skal granskes hvert 5. år af en uvildig byggesagkyndig. Desuden skal den enkelte afdelings effektivitet fremgå af styringsrapporten, og administrationsaftaler skal kunne opsiges med 1 års varsel.

Endelig fastsættes det, at alene hårde hvidevarer i form af komfur, køleskab og emhætte kan medtages i den støtteberettigede anskaffelsessum.

Lejernes LO deler ønsket om at effektiviserer driften af de almene afdelinger og boligorganisationer.

Lejernes LO kunne ønske sig, at det blev præciseret, at det er afdelingen, der udpeger den uvildige rådgiver, og at det i forbindelse med opstart af store renoveringsarbejder også var sikret, at lejerne formelt blev bedt om at tage stilling til behovet for at tilknytte en uafhængig byggesagkyndig.   

Det er LLO’s erfaring, at mange afdelingsbestyrelser i den almene sektor kan være skeptiske overfor boligorganisationens eller administrators rådgivning. Derfor er det absolut en fordel at fremme muligheder for en uafhængig rådgivning.

LLO forslår derfor, at det præciseres, at afdelingsbestyrelsen, ligesom beboerrepræsentationen i privat udlejning, efter en beslutning på et afdelingsmøde, evt. ved urafstemning, uanset om boligorganisationens måtte modsætte sig dette, med henblik på uvildig rådgivning, kan tegne en sekretariatsaftale med en lokal lejerforening. I dag nægter en del boligorganisationer at godkende, at afdelingen har ret til at få finansieret denne uvildige rådgivning gennem en sekretariatsaftale. En sekretariatsaftale omfatter både råd og bistand til afdelingsbestyrelsen og rådgivning til de enkelte lejere i afdelingen, således at lejeren individuelt kan få råd og vejledning om fx fraflytningsopgør, råderet og mangler i lejemålet.

Via en sekretariatsaftale får afdelingsbestyrelsen mulighed for med LLO at drøfte administrationens forslag til budget. Det giver afdelingsbestyrelsen en bedre økonomisk forståelse, og dialogen om budgettet fremmer ofte bestræbelser på at effektivisere driften. Lejernes LO tilbyder afdelingerne en sådan sekretariatsaftale for mellem 100 og 240 kr. pr. lejer om året, afhængig af antallet af lejemål i afdelingen. Hermed sparer også enkelt lejere et dyrere individuelt kontingent på 600 til 1000 kr. om året. Desværre vil nogle boligorganisationer ikke anerkende en sekretariatsaftale, og boligorganisationen modsætter sig at betaling til denne kan opkræves via huslejen.

Dernæst er det LLO’s ønske, at der åbnes for en økonomisk støtte til lejerorganisationernes informations – og oplysningsvirksomhed i den almene udlejningssektor. Udlejer - og Lejerorganisationerne i Grundejernes Investeringsfond har i to årtier til begge parters tilfredshed administreret en støtteordning, som betyder, at fonden inden for en ramme på 3 mio. kr. årligt kan støtte, at organisationerne afholder en informations – og oplysningsvirksomhed for lejerne i den private udlejningssektor. Det har betydet, at LLO og andre lejerorganisationer har kunnet finansiere oplysningsmateriale til lejerne, kurser i lejeret for tillidsfolkene og kurser for beboerrepræsentationerne.

LLO anmoder om, at Landsbyggefonden får adgang til at støtte en lignende oplysningsvirksomhed for lejerne i den almene udlejningssektor. Det vil styrke lejernes indseende i beboerdemokratiet, og det vil betyde, at mange flere lejere i almene bebyggelser kender deres rettigheder og dermed føler, at deres bovilkår respekteres, uden at være afhængig af, hvilken information, deres udlejer ønsker at fremlægge.

Lejernes LO anerkender og støtter beboerdemokratiet i den almene udlejningssektor, men LLO mener, at det er vigtigt at erkende, at der kan være interessemodsætninger mellem lejer og udlejer, mellem afdeling og boligorganisation og mellem administrator og lejere. Derfor er det vigtigt, at støtte lejerorganisationernes oplysningsarbejde, sådan som det også anerkendes i den private udlejningssektor.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, formand Lejernes LO

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
Tlf. 35 29 10 00
Fax. 35 29 10 01
CVR-nr.: 10150817

Mail:  erhvervsregulering@erst.dk, julann@erst.dk og peterm@erst.dk.

Vedrørende høring om forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (tidsbegrænsning af erhvervslejeaftaler og vurdering af markedslejen) sagsnummer 2016-3497.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet et forslag til lov om ændring af erhvervslejeloven. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i oktober 2016. Formålet med lovforslaget er at styrke konkurrencen i Danmark ved bl.a. at skabe mere gennemsigtighed i reglerne på området.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer. For det første et forslag om at indføre en videre mulighed for at tidsbegrænse erhvervslejeaftaler. Forslaget følger af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om fremtidens detailhandel fra foråret 2014. Der blev som opfølgning på analysen nedsat en arbejdsgruppe. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger foreslås loven ændret, så der fremadrettet kan indgås tidsbegrænsede lejeaftaler i et videre omfang, end tilfældet er i dag.

For det andet indeholder lovforslaget en præcisering af kravet til de oplysninger, der skal fremgå i forbindelse med vurdering af markedslejen i erhvervslejemål, når der anvendes sammenlignelige lejemål.

Lejernes LO skal takke for at have fået ovennævnte udkast til lovforslag i høring. På grund af ferie og sygdom kan vi først fremsende høringssvar nu.

Forslagets indhold fsva. angår fratagelse af lejerens ret til at få tilsidesat tidsbegrænsningen (med den begrundelse at begrænsningen ikke er tilstrækkelig begrundet i udlejers forhold jf. forlagets § 1 nr. 4) er for LLO at se stærkt problematisk.

Såfremt udlejer ikke længere skal have en god grund til at tidsbegrænse lejen, medfører det reelt set en stærk begrænsning af lejers rettigheder, da lejer ved enhver henvendelse om lejenedslag, vedligeholdelse eller andet skal vurdere om dette vil få betydning for muligheden for at kontrakten bliver forlænget. Desuden bliver opsigelsesbestemmelsen og – beskyttelsen overflødig såfremt lejemålet tidsbegrænset.

Med andre ord bliver enhver af lejers rettigheder uden relevans, hvis lejer alligevel er på en kort tidsbegrænset lejeaftale, som udlejer ikke har pligt til at forlænge.

Det gør kun forholdet værre, at lejer fratages muligheden for at få prøvet lejens størrelse i perioden. På denne måde erstattes markedslejen (jf. ELL kap. 3), med fri leje som vi kender det fra Lejelovens § 53, stk. 3-6.

Det må særligt antages at være lejere uden adgang eller ressourcer til advokater, der i første omgang vil lide under de nye reguleringer. På længere sigt må det forventes, at der i langt mindre grad benyttes tidsubegrænsede aftaler. Dette er typisk mindre virksomheder der vil blive berørt.

Den kundekreds og good - will lejer opbygger i den tidsbegrænsede lejeperiode, vil som oftest fortabes, hvis kontrakten ikke bliver forlænget, og lejers forhandlingsposition vil derfor blive væsentligt svagere.

Da tidsbegrænsninger ikke uden videre vil kunne aftales med tilbagevirkende kraft, må det antages, at disse regler alene har betydning for kontrakter, der er indgået efter lovens ikrafttræden. Dette vil skabe en skævvridning i omkostninger imellem de virksomheder, der har oprindelige kontrakter (som har en leje fastsat efter markedslejen) og de virksomheder, der er underlagt de foreslåede regler (der ikke er begrænset til markedslejen, hvorfor lejen formentligt kan fastsættes højere).

Samlet set er dette forsalg (med undtagelse af forslagets § 1, nr. 3, som er en fornuftig ændring), en urimelig foræring til udlejerne, som vil medføre, at særligt små erhvervslejere vil få større usikkerhed og højere huslejer (da lejen ikke længere kan reguleres efter markedsleje jf. ELL § 13). Det må antages, at disse højere huslejere medfører højere priser for forbrugerne.

Lejernes LO ser gerne, at Erhvervslejeloven bliver forbedret med henblik på at øge gennemsigtigheden og trygheden for erhvervslejerne. Der er behov for at revidere loven, således at de mindre erhvervslejeres rettigheder sikres bedre. Erhvervslejeloven skal ændres, således at parterne i et erhvervslejeforhold får mulighed for hurtigt, trygt og billigt at få afgjort tvister om mangler og forbrugsregnskaber ved huslejenævnene.

I 2000 gennemførte SR regeringen efter anbefaling fra udlejer - og lejerorganisationerne en revidering af erhvervslejelovgivningen, således at der indførtes markedsleje for erhvervslejemål og således at aftalemuligheder mellem parterne vedrørende lejevilkår og lejeændringer blev væsentligt udvidet.

Erhvervslejemålene fik deres helt egen lovgivningen, og den hidtidige sammenskrivning med lejelovgivningen for beboelseslejemål blev ophævet.

Erfaringerne med loven viser, at især de mindre erhvervsdrivende har vanskeligt ved at forstå og bruge bestemmelserne i erhvervslejeloven.

Da huslejenævnene ikke som tidligere har kompetence på erhvervslejeområdet er den mindre erhvervsdrivende lejer ved en tvist med udlejer henvist til at føre sin sag i boligretten. Det betyder store udgifter til advokat, samt en lang sagsbehandling. Ofte en periode på et halvt år til et år.

Sagen belaster dermed den erhvervsdrivende unødigt meget. Det er samfundsøkonomisk problem, at mindre danske erhvervsdrivende skal bruge uforholdsmæssige mange kræfter på at få sin ret i selv meget ”små” sager om vedligeholdelsesmangler eller tvister om forbrugsregnskaber. 

Lejernes LO forslår derfor, at huslejenævnet i sager, der vedrører mangler i lejemålet og tvister om forbrugsregnskaber, kan træffe afgørelser i tvister mellem mindre erhvervslejere og udlejer.

Formålet er at give parterne i et erhvervslejeforhold mulighed for hurtigt, trygt og billigt at få afgjort tvister om mangler og forbrugsregnskaber ved huslejenævnene.

Sagsbehandlingstiden ved huslejenævnene er kort, nævnene er underlagt pligt til vejledning af parterne og officialmaksimen, og sagsomkostninger er lave. Udover den forenkling af konfliktbehandlingen, der følger af forslaget, forventes forslaget at lette presset på boligretterne.

Mindre erhvervslejere kunne for eksempel afgrænses til erhvervslejere, med en omsætning på mindre end 5 mill. kr. om året, hvor det lejede er mindre end 500 m2 og hvor der er mindre end 5 ansatte i virksomheden.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd

Formand for Lejernes LO

                                                                 Pdv

                                                                 Jesper Larsen, cheføkonom

                                                                 Anders Svendsen, juridisk konsulent

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene boliger.

Vi takker for at have fået ovennævnte forslag i høring og vi skal hermed knytte følgende kommentarer:

LLO mener at beboerne bør have indflydelse på spørgsmål af væsentlig betydning for den ejendom man bor i,

herunder antenneanlæg etc. Ikke desto mindre har den teknologiske udvikling gradvist overflødiggjort større fysiske installationer på ejendommen,

og gjort det muligt at for lejerne at foretage individuelt valg af elektroniske kommunikationstjenester.

Som følge af dette, synes det rimeligt at lade spørgsmålet om programforsyning være den enkelte lejers valg og give den enkelte lejer mulighed for at udtræde af en sådan aftale med passende varsel jf. lovforslagets § 6 a, stk. 6.

Vi opfatter lovforslaget således at huslejenævnet vil kunne bedømme en tvist herom jf. LL 106, stk. 1, nr. 7, LL § 46 e og lovforslagets bemærkninger s. 35-36.

For så vidt angår beboerklagenævnet kan Lov om Leje af Almene Boliger § 62, stk. 4 muligvis tolkes på samme vis, som anført i lovforslagets bemærkninger s. 38,

men det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering, særligt henset til at § 62, stk. 4 alene nævner muligheden for frigørelse fra programforsyningen ved udlejers grove tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende administration af anlægget og henset til at der er tale om en kompetencebestemmelse, som bør have tydelig hjemmel.

Vi bemærker at lovændringen for så vidt angår Lov om Leje og Lov om leje af almene boliger ikke har betydning for anlæg hvor det ikke er muligt at frakoble enkelte husstande jf.

lovforslagets § 6 a, stk. 3.

Vi kan på den baggrund støtte forslaget.

Lejernes Landsorganisation

Helene Toxværd

Landsformand.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. direkte 41 71 77 72
E-mail: mpk@mbbl.dk; mbbl@mbbl.dk

Martin Preisler Knudsen
Chefkonsulent

Vedrørende: Høring bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for lejeaftaler, herunder udkast til typeformular.

Lejernes LLO har følgende bemærkninger:

Ang. bekendtgørelsen

§ 3, stk.2, 2.pkt. Det fremgår, at mindre fravigelser fra udformningen ikke medfører, at autorisationen bortfalder. Skal dette forstås som indholdsmæssige eller formmæssige/ layoutmæssige ændringer? 3.pkt. synes at sigte efter den fysiske udformning, sidetal, papirstørrelse osv. Det bør derfor præciseres, at man ikke kan ændre teksten i blanketten.

Ang. standard lejekontrakt A9

§ 1: Der burde under punktet for arealet være en oplysning om, hvor mange m2, der er godkendt til beboelse. I provinsen støder LLO ofte på udlejere, der angiver m2 forkert og fx medtager loft/kælder, der ikke er godkendt til beboelse.

§ 2 Det er indskærpet, at tidsbegrænsninger skal anføres i §11. LLO mener, at en tidsbegrænsning kun angivet i § 2 er ugyldig og med denne ændring, hvilket må gælde så meget desto mere, nu hvor det direkte er angivet.

Det er vejledende, at man angiver i den fortrykte tekst, at tidsbegrænsningen skal angives i § 11, for at være gyldig. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det kan anspore (små private) udlejere til at indgå kontrakterne tidsbegrænset, uden at betingelserne herfor er opfyldt. Dette særligt fordi det erfaringsvis er ganske få, der læser vejledningen, og derfor måske ikke er bekendt med, at der alene kan indgås tidsbegrænsede kontrakter, hvis dette er særligt begrundet i udlejers forhold.

Afsnittet om opsigelse er ændret. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt, da det klart fremgik af A8-udgaven, at det kun var lejer, der kunne opsige. Nu lader blanketten som om at man altid gyldigt kan aftale, at udlejer kan opsige.

§ 3 Afsnittet om pligt til oplysning om byfornyelsesstøtte er fjernet og kun løseligt nævnt i §11.

Vedrørende ”Andet”, her kan man forestille sig at uprofessionelle udlejere skriver andre ting på her, som eks. fællesudgifter. Denne formulering bør derfor udgå.

§ 5 under punktet vand: Her står varmeregnskabet begynder d..... Det må være en fejl.

§ 6 Internet er nu med i typeformularen. Hvordan stemmer det overens med, at lejer selv skal kunne vælge. En sådan aftale i kontrakten kan vel ikke opsiges separat?

§ 7 Det er godt, at det fremgår klart, at lejers 14 dages frist løber fra indflytning, selvom der er indkaldt til et flyttesyn. Men formuleringen bør gøres meget mere ”forbrugervenlig”.

§ 9. Der bør sættes streger ved ”Andet”.

§ 11 Det er godt, at det nu fremgår, at der ikke må anføres vilkår, som allerede følger af lejelovgivningens almindelige vilkår. Spørgsmålet bliver, hvilken betydning det får, hvis dette alligevel sker. Her er det LLO’s opfattelse, at hvis der bliver blandet for mange almindelige vilkår ind i de særlige, så bortfalder de særlige?

En del udlejere indfører i § 11 utallige indlysende bestemmelser fra husorden. Det forringer lejerens overblik. En formulering om, at det ikke er nødvendigt at indføje husordensbestemmelser i § 11 for at sikre, at de er gyldige, vil betyde, at § 11 bliver mere brugervenlig.

Ang. Vejledningen

Til § 1, Det fremgår her, at udlejning af andelsboliger ikke skal anses som fremleje. Samtidig oplyses det, at man som fremlejetager ikke nyder samme beskyttelse som en lejer. LLO vil gerne pege på, at en lejer af en andelsbolig har mere til fælles med en fremlejer end med en anden lejer, og at vi i daglig tale betegner forholdet som fremleje. Desuden betegner ABF’s standardvedtægter også forholdet som fremleje. Der er ikke § 7 beskyttelse for lejers indbetalinger mv. til andelshaver. Formuleringen kan give grobund for den farlige misforståelse, at man som lejer af en andelsbolig er beskyttet på lige fod med en sædvanlig lejer.

Under fremleje bør det videre indføjes, at lejeren ”uanset det aftalte i lejekontrakten”, altid har ret til at fremleje højst halvdelen ……  

Til § 2 Det fremgår her, at der for opsigelse henvises til afsnittet om opsigelse og lovens almindelige regler. Dette forstås vel på den måde, at hvis udlejer ønsker at kunne opsige under tidsbegrænsningen skal dette angives særskilt.

Til § 3 Her fremgår, at en aftale om fri lejefastsættelse skal indføres i §11. Skal dette ses som en ændring af den hidtidige retstilstand? Det er under alle omstændigheder i strid med bestemmelsens ordlyd, hvilket kan give anledning til tvister mellem lejer og udlejer.

Ifølge vejledningen kan det ikke aftales, at lejen skal nettoprisindekseres i lejemål, hvor lejen er fastsat efter § 5, stk. 1. Dette er efter LLO’s opfattelse en ændring af den nuværende praksis, hvor man godt kan aftale trappeleje i § 5, stk. 1 lejemål, men blot skal holde sig under den omkostningsbestemte leje. Det bør afklares, så det ikke kommer til at give unødige tvister mellem lejer og udlejer.

Der mangler en vejledning for indeksregulering af lejen i småhuse.

Til § 4 Det bør fremgå, at man som fremlejetager i stedet for kan stille med en sikkerhed.

Til § 6 sidste afsnit. Det bør præciseres, hvad der forstås ved lejeforholdets begyndelse ved en oplysning om, at det fx er ved overlevering af nøgler.

Til § 7 Forholdet på dispositionstidspunktet? Gælder det også hvis udlejer ved indflytning udlejer 2, men på fraflytningstidspunktet kun ejer en?

”Tro og love erklæring”? Dette synes svært at operationalisere. LLO mener, at den, der påberåber sig en undtagelsesbestemmelse (om ikke at skulle afholde flyttesyn) også er den, der skal bevise det.

Det ville endvidere være vejledende, hvis lejekontrakten indeholdt et felt, hvor udlejer afkrydsede, om der foreligger en tro og lov erklæring

Til § 8 Fint, at det er specificeret hvad der skal males. ”Uden forudgående aftale med udlejeren kan en lejeren” Der er vist en skrivefejl. Men fint, at det nu bliver specificeret

Mvh

Helene Toxværd, formand

Kære Michael Roland L. Nielsen

Hermed fremsender LLO vores høringssvar i forbindelse med jeres ønske om  kortlægning af sagsbehandlingen af sager om skimmelsvamp.

Efter en lang intern drøftelse med vore afdelinger vil vi gerne pege på følgende problemer i gældende lovgivning.

Ingen pligt til at kommunen  hyrer et  eksternt firma:

I LLO’s arbejde, især i provinsen, ville det klart være lettere, såfremt der var en ensartethed i de rapporter og skrivelser vi får i skimmelsvampesager fra de forskellige kommuner. Det ville herved være lettere for os at gennemskue, hvor alvorlig en grad af skimmelsvamp, der er tale om, og dermed også hvilke reaktionsmuligheder vi har. Det er ofte svært at læse og tyde de rapporter/notater, der foreligger fra kommunerne, da hver kommune har deres måde at gøre det på, og beskrive situationen på. Oftest er der ikke en klar udmelding. Det ville der i højere grad være, hvis der forelå en rapport fra et eksternt uafhængigt firma.

På mødet med kommunerne er det nogle af LLO’s sagsbehandleres erfaring, at kommunerne pointerer, at de ikke har ressourcerne til at iværksætte eksterne undersøgelser hver gang. Det er blevet nævnt, at det koster kommunen op mod 30.000 kr. at hyre et ekstern firma til undersøgelser og rapport, hvorfor dette kun blev benyttet i alvorlige tilfælde. Derfor skal skimmelsvampen have et vist omfang førend eksterne firmaer blev indhentet. Det er derfor et spørgsmål om, om kommunerne har de rette ressourcer til at udføre deres arbejde.

Usikkerhed omkring årsagen til skimmelsvamp:

Oftest er der ikke en klar udmelding i de notater, som vi får fra kommunerne omkring årsagen til skimmelsvamp. Årsagen er afgørende for om lejer har særlige rettigheder elle ej - er lejer selv skyld i forholdene, stiller det ikke lejer anderledes end ellers ved fx fraflytning. En klar udmelding omkring årsagen vil derfor lette LLO’s arbejde.

Kommunerne anfører, at det oftest er svært for dem at anføre årsagen til skimmel. Oftest fordi det skyldes en kombination af flere ting. Men en pligt til en vejledende udtalelse ville stille lejerne bedre, selv om denne er juridisk usikker.

Huslejenævnet og beboerklagenævnet har ingen pligt til at henvise eller indberette en sag om skimmel til kommunen:

Der burde være pligt for huslejenævnet til at indberette forhold om skimmelsvamp til kommunen, såfremt de bliver bekendt hermed. Mange lejere er ikke bekendt med muligheden for at inddrage kommunen, og den form for analyser og dokumentation, som de kan udarbejde i en sag, såfremt de finder det nødvendigt. En indberetning til kommunen, vil således eventuelt kunne hjælpe lejerne i en sag om skimmel, hvor kommunen endnu ikke har været inde over. Kommunen  har mulighed for at foranstalte undersøgelser, herunder destruktive indgreb, det har nævnene ikke.

Udmelding fra embedslægen om hvorvidt lejemålet er beboeligt eller ej:

Dette vil lette vores arbejde, hvis der forelå en klar melding fra en embedslæge. Som ovenfor anført er der ikke ensartethed i det vi modtager fra de forskellige kommuner. Rapporter og notater fra kommunen er ofte svære at tyde. Det er afgørende, hvor lejers rettigheder om lejemålet er beboeligt eller ej. Samtidigt gælder det, at en pligt til at inddrage embedslægen vil sikre en uafhængighed både når det gælder analysernes konklusioner og deres konsekvenser. Analyserne må antages at blive mere uafhængige, når det ikke er betaleren, der skal afgøre konsekvensen af analysen. Derfor vil det være at foretrække med en klar udmelding herom.

Mvh

Jesper Larsen

Lejernes LO