Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

18-01-2023

Et stigende antal almene lejere har problemer med at betale deres husleje og sættes på gaden

LLO´s Landsformand Helene Toxværd var i aftes på TV2 News & co. for at tale om en bekymrende stigning i antallet af ophævelser på grund af huslejerestance. (Indslaget kan ses 1.28.40 inde i udsendelsen og kræver abonnement)

Stigningen ses tydeligt blandt enlige, både med og uden børn, men også familier med to indtægter er med i statistikken.

Tal fra tre almene boligselskaber (KAB, Domea og Boligkontoret Danmark) viser at der mellem 2021 og 2022 er sket en stigning på næsten 20% i antallet af lejere, som er sendt til inkasso. Således blev der udsendt 12.000 ophævelser, og af disse endte mere end 700 med egentlige udsættelser.

I LLO bemærkede vi statsministerens udsagn i gårsdagens åbningstale om, at der var brug for højere ambitioner for dem der har det sværest… Vi håber, at det f.eks. kan give sig udslag i en ændring i boligstøtten, og en mulighed for en målrettet støtte i form af ydelser, der direkte er møntet på at fastholde de allersvageste i deres hjem.

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
17-01-2023

Ny dom: Bygningsejer er erstatningsansvarlig for altankollaps

Byretten i Kolding har i en ny dom afgjort, at det var udlejers ansvar pga. manglende vedligehold, der gjorde at en altan kollapsede. Dermed er udlejer også erstatningansvarlig for hændelsen. Dommen er dog anket til Vestre Landsret.

Vi har tidligere beskrevet, at det er ejerens ansvar at vedligeholde bygningen, herunder altaner.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
17-01-2023

Mindeord over formand for LLO i Herning Jørgen Andersen

Lars Dohn, næstformand i Lejernes Landsorganisation Herning, skriver mindeord over formand for LLO i Herning Jørgen Andersen, der døde 29. december:

Det er med sorg, vi må meddele, at Lejernes Landsorganisation i Herning mistede sin formand 29. december, da Jørgen Andersen afgik ved døden på Gødstrup Sygehus. Jørgen Andersen havde ved sin død været formand for LLO i Herning i 10 år.

Næstformand i LLO, Lars Dohn's mindeord for Jørgen Andersen, er bragt i Herning Folkeblad

 

Læs mere…
13-01-2023

Newsec udskriver tårnhøje fraflytningsregninger

Programmet RUC undersøger, som produceres af journalisttuderende og vises på TV2 Kosmopol, ser kritisk på ejendomsforvaltningsselskabet Newsecs forretningsmodel.

I afsnittet - Snydt ved fraflytning (6:8) - retter mange tidligere lejere en skarp kritik mod ejendomsforvaltningsselskabet. De fortæller, at Newsec ikke er til at få fat på, og at de bliver opkrævet alt for store summer for istandsættelser ved fraflytning.

Er der hold i kritikken, eller følger Newsec bare loven ligesom alle andre aktører i branchen?

Det udtaler bl.a. Thomas Sørensen, der er byggesagkyndig i LLO Hovedstaden, sig om.

Se indslaget her

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
12-01-2023

Trængte lejere giver øgede udsættelser

Krisen berører fortsat mange økonomisk. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at mange lejere, som allerede inden de store prisstigninger var økonomisk svært stillede, har svært ved at betale deres faste udgifter.

Antallet af udsættelser af lejere i private boliger er steget, fx var der 40 procent flere udsættelser i fogedretten Hjørring og 15 procent i Aalborg i 2022.

Det kræver i følge LLO´s chefjurist Anders Svendsen politisk handling, hvis ikke antallet af udsættelser skal stige yderligere. Han udtaler til P4 Radio, at et værktøj, til at begrænse at lejere sættes på gaden, kan være at hæve boligstøtten, så de mange lejere, der står på kanten af en udsættelse, kan bevare deres bolig.

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
10-01-2023

Lifex udlejer værelser til 10.000 kr. om måneden

Det er en særpræget opfattelse af at dele og en omskrivning af virkeligheden, boligoperatøren Lifex gav udtryk for på EjendomsWatch i tirsdags, mener Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden i denne klumme

På hjemmesiden www.joinlifex.com annoncerer Lifex deres værelser til udlejning. I København ligger deres priser typisk på mellem 10.000 og 13.000 kr. for et værelse i en delt bolig. Typisk sådan, at der er en stue og et køkken til deling. Boligerne er møbleret med møbler i Ilva-kategorien. Pænt uden på nogen måde at være prangende.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
15-12-2022

PRM / LLO ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil tillykke med udnævnelsen som ny Boligminister

Lejernes Landsorganisation (LLO) ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil tillykke med udnævnelsen som ny Boligminister, et vigtigt område, som berører alle danskere.

Læs mere…
13-12-2022

Bolighajer snyder lette ofre

Vi har skrevet denne artikel til vores medlemsblad Vi Lejere, om hvordan mange lejere er lette ofre for bolighajer. Lejerne kender ikke deres rettigheder eller lejeloven, og bolighajerne risikerer stort set intet - ud over at tjene mange penge på andres ulykke.

 

I dokumentaren Bolighajernes Lette Ofre gik TV2 undercover, samarbejdede med LLO Hovedstaden og afslørede gennem tre udsendelser ulovlig udlejning til udlændinge.

 

Læs hele artiklen

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
01-12-2022

Ny parallelsamfundsliste offentliggjort

Hver første december offentliggøres en trist liste, nemlig listen over omdannelsesområder, parallelsamfund, udviklingsområder og forebyggelsesområder (tidl. ghetto-listen).

LLO mener at listen er stigmatiserende, uanset at ordet ”ghetto” nu er skrevet ud af loven.

Vi erkender, at visse boligområder har problemer, men vi mener ikke at færre almene boliger er en god måde at løse disse problemer på.

Læs mere…
30-11-2022

Er det spild af tid og penge, at man skriver sit barn op til en almen bolig med en venteliste på op til 25 år?

Ikke nødvendigvis, men det er en god ide at sætte sig ind i reglerne, samt i hvilke boligselskaber muligheden for en bolig er størst. For ventelisterne er ikke lige lange alle steder.

I modsætning til Århus, hvor du kun behøver at skrives op på én liste for at få adgang til alle boligerne, har hver boligorganisation en selvstændig liste i København.

Da man først kan skrive sit barn op når det fylder 15 år, kan det have lange udsigter inden man kommer i nærheden af en bolig.

Men til trods for de lange ventelister, er rådet fra Lejernes Landsorganisation stadig, at man skriver sit barn op til en boligorganisation, så snart man har mulighed for det. Alternativet kan nemlig blive endnu dyrere.

"Vi anbefaler helt klart, at man skriver sig på til en venteliste. København og omegn er fuld af rigtig gode almene boliger til en fornuftigt husleje. Jeg selv er skrevet op og mine børn er det samme. Skal du finde en udlejnings-bolig i København, der ikke er almen, så er lejen næsten altid for høj", siger Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden og fortsætter:

"I det almene betaler du det, det koster at ejendommen drives, og ikke en krone mere. Lejer du af en privat, så er lejen også sat efter, at de skal tjene penge ud over driften, og vi ser tit eksempler på, at lejen derfor sættes alt for høj, også højere end det er lovligt."

Læs mere…
< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser