Fem boligorganisationer fra Brøndby strand protesterer imod urimelige listerne over såkaldte ”forebyggelsesområder”. 
 
Forebyggelsesområder blev indført som en kategori som en del af parallelsamfundspakken, der blev justeret i slutningen 2021, hvor blandt andet ordet ”ghetto” udgik af loven.
 
Når et boligområde bliver defineret som et forebyggelsesområde, har det konsekvenser for ventelistereglerne og for hvem kommunen må anvise til boligerne.
 
Boligorganisationerne påpeger at flere at kriterierne er urimelige, fx at andelen af ufaglærte beboere kan få konsekvenser, uanset om folk er i beskæftigelse eller ej. 
 
Dette er LLO helt enige i. Der bør ikke gøres forskel på folk på baggrund af uddannelseslængde - heller ikke på boligmarkedet.
 
Desuden påpeger boligorganisationerne, at hvis boligområderne ikke havde ligget i region Hovedstaden, så ville den gennemsnitlige indkomst i områderne ikke være et problem. Men fordi de bor i en region, der har en høj gennemsnitsindkomst, så havner de på listen. I enhver anden region, eller hvis man havde taget landsgennemsnittet, var man gået fri.
 
Forebyggelsesområderne gjorde at lejere med små indkomster har endnu færre boliger at vælge imellem. Samtidig er byggeriet af nye almene boliger gået i stå, og huslejen i den private udlejning er så dyre, at almindelige mennesker dårligt kan være med længere.  
 
Kampen om de tilbageværende betalelige boliger bliver stadig hårdere – LLO opfordrer til, at politikerne tager opråbet fra boligorganisationerne i Brøndby alvorligt.

Pressemeddelelsen fra boligorganisationerne kan læses her

LLO ønsker Danmarks nye Indenrigs- og boligminister hjerteligt tillykke

Landsformand Helene Toxværd udtaler: ”På boligområdet er der nok at tage fat på. Vi glæder os til at møde Danmarks nye Indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen.” og fortsætter:

”Siden Blackstone-aftalen blev vedtaget tilbage i sommeren 2020, har det lejepolitiske debat være præget af teknik i form af gennemførelsen af sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven. På baggrund af lejelovsforliget i 2014, endte man med en model, hvor forligskredsen næsten kun kunne blive enige om status quo.

Sammenskrivningen har fyldt rigtig meget trods store ambitioner for at arbejde videre med boligpolitikken, herunder for at forbedre vilkårene for lejerne i den private udlejningssektor.”

”Vi glæder os derfor til, at den nye minister kommer i arbejdstøjet og vi glæder os over, at ministeren har stor fokus på sammenhængskraft.

LLO mener, at et særligt vigtigt område bliver de høje private huslejers skævvridning af landet. Cevea kunne i april 2022 dokumentere, at en almindelig LO-familie ikke har råd til at flytte i privat lejebolig i København. Det må og skal der gøres noget ved, hvis sammenhængningskraften skal bevares.”

En særlig tak til Kaare Dydvad

”Kaare Dybvad har været en god og stærk stemme i den boligpolitiske debat siden han blev boligordfører for Socialdemokratiet i 2015”. udtaler Helene Toxværd og fortsætter:

”Kaare Dybvad har mere end nogen anden minister på området forsøgt at gøre op med de tendenser, vi har set i de sidste tredive år, hvor det er set som en naturlov, at boliger skal være hundedyre i de store byer.

Med Blackstoneaftalen fik borgerne en forhåbning om at boligpolitik ikke bare laves af nogle få meget pengestærke aktører, men at boligpolitik er et vigtigt politikområde, hvor borgerne også har noget at sige.

Det gav skrig og skrål hos mange pengestærke aktører, og mange negative pressehistorier, hvor andelshavernes vilkår blev vægtet meget højere end de lejere, som det hele egentligt handlede om. Dommedagsprofetierne blev gjort til skamme og det var ikke sket uden det politiske mod, som Kaare Dybvad udviste.”

Et godt samarbejde

”LLO har løbende haft et godt, tillidsfuldt og ærligt samarbejde med ministeren. Der er ingen tvivl om at vi kommer til at savne dette tætte samarbejde”, siger Helene Toxværd og afslutter:

”Da Blackstone-pakken blev vedtaget, sagde Kaare Dybvad, at det var ”første skridt på vejen mod at sikre, at almindelige mennesker kan få lov at bo i byen.” Nu kommer hans afløser, Christian Rabjerg Madsen så til at tage de næste skridt. I LLO er vi klar med idéer og løsninger”.

Netop nu så stiger nettoprisindekset som følge af de stigende energipriser. Danmarks statistik meddeler at forbrugerpriserne har oplevet de største stigninger i 30 år.

Det rammer visse lejere dobbelt: både som huslejestigninger og som højere varmeregninger.

Folketinget vedtog d. 1. marts 2022 forslaget til ny lejelov.

Der er ikke med loven lagt op til ændringer til fordel for lejer eller udlejer. Det er derfor ikke meningen at du som lejer kommer til at mærke noget til ændringerne.

Under processen med denne lejelov har LLO afgivet flere høringssvar, deltaget i en eksperthøring, haft utallige møder med politikere og haft foretræde for Folketingets boligudvalg.

Der har under behandlingen været et par knaster, særligt spørgsmålet om hvad der må tages i husleje for mindre ejendomme, konkret om huslejen må sættes lige så højt som ved den nuværende boligreguleringslovs § 5, stk. 2. LLO (og flere af folketingets partier) har haft mange sværdslag med ministeriet om spørgsmålet.

Udfaldet på 5,2-spørgsmålet er blevet, at man lader det være op til domstolene at afgøre spørgsmålet. Dette må ses som et ”uafgjort” resultat. Vi ville selvfølgeligt helst have ”vundet” og dermed sikret lejerne imod store lejestigninger, men nu må kampen i stedet tages juridisk. Flere juridiske professorer støtter i forvejen LLO’s fortolkning af spørgsmålet, så vi føler, at vi står stærkt til denne kommende kamp.

Udover sammenskrivningen blev der vedtaget lovændringer for at sikre fremlejetagere bedre imod fremlejegivere. LLO har afgivet høringssvar 

Lovændringen kommer til at få stor betydning for sagsbehandlere, huslejenævn m.v. da lovene kommer til at få nye paragrafnumre. LLO vil afholde et særligt kursus herom. Dette sker fredag den 4. marts 2022

Du kan læse LLO’s høringssvar på LLO.dk