Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

04-12-2023

Danmarks kedeligste juletradition?

Hvert år på den 1. december præsenteres den årlige parallelsamfundsliste.

Her får beboere at vide, om de får parallelsamfundsstemplet (ordet "ghetto" er nu skrevet ud af loven).

For nogle er det dog mere end et stempel, for de hårdest ramte, kan det medføre at boligområder skal omdannes, fx ved frasalg, nedrivning eller anden omdannelse af almene familieboliger.

Når man først får stemplet, er der ingen vej tilbage.

Selvom udviklingen vender inden omdannelsen finder sted - og man kommer af listen - så gælder kravet om, at der for fremtiden kun må være 40% almene familieboliger stadigvæk.

På parallelsamfundslisten er der kommet tre nye boligområder til: Vejleåparken i Ishøj Kommune, Skovgårdsparken i Aarhus Kommune og Motalavej i Slagelse Kommune.

På BL - Danmarks Almene Boligers hjemmeside kan du bl.a. læse om de i alt 12 boligområder, som er på listen.

Læs mere…
01-12-2023

Intet nyt fra regerings-fronten

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

LLO til ministeren: Giv lejerne bedre vilkår!

LLO’s landsformand Helene Toxværd mødtes d. 8. september med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Budskabet fra lejerne var klart: Giv lejerne bedre vilkår, så flere lejere får en positiv og tryg oplevelse i deres hjem.

Bagtæppet for mødet var en klar LLO-holdning: Vi har brug for boligpolitisk handling, og at regeringen fokuserer skarpt på at skabe balance imellem by og land. Lige nu gør dyre huslejepriser storbyen til lukket land for mange lejere. I Danmark bor mere end to millioner mennesker til leje.

Lader vente på sig

Ministeren lyttede og dialogen var positiv. Men regeringens store boligudspil lader vente på sig...

I regeringsgrundlaget fra 14. december 2022 omtaltes ”et samlet boligpolitisk udspil”. Dette udspil er endnu ikke kommet. Det er uklart, hvornår det sker og der er heller ikke gjort plads til det i regeringens lovprogram for samlingen i 2023-24. Uanset om der lanceres et udspil i denne samling, skal vi derfor ikke forvente lovændringer før (tidligst) i slutningen af 2024.

Den eneste lejelovsændring, der fremgår af regeringens lovkatalog, er lovforslaget som skal rette på en række lovgivningsfejl i forbindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen (omtalt i Vi Lejere nr. 3/2023).

Læs mere…
30-11-2023

Kan jeg flytte: Jeg har fundet skimmelsvamp

Må man flytte, hvis man har opdaget skimmelsvamp i sin lejebolig, og har man fx ret til genhusning?

En lejer har skrevet til os.
 
Hej LLO

Jeg kontakter jer, fordi jeg bor i et lejemål, hvor jeg har fundet tegn på skimmelsvamp. Udlejer besvarer ikke mine henvendelser, og jeg er bange for, at jeg kan blive syg af skimmelsvampen. Hvad kan jeg gøre for at komme af med skimmelsvampen. Kan jeg fraflytte lejemålet med det samme, og har jeg ret til genhusning? Jeg bor til leje i et privat lejemål.

Mvh. Lejer

 

LLO’s Svar:

Hej Lejer Det første man skal gøre, når man finder tegn på skimmelsvamp, er at kontakte sin udlejer omkring det. Henvendelsen bør ske skriftligt. Udbedring af skimmelsvamp vil almindeligvis falde ind under udlejers vedligeholdelsespligt, medmindre årsagen til skimmelsvampen kan henføres til lejers brug af boligen, og det derfor er lejers ansvar. Dette ser vi sjældent, men det kan ske, hvis fx lejer ikke har luftet tilstrækkeligt ud eller ikke har sørget for tilstrækkelig opvarmning af boligen i en længere periode.

Det er rigtig godt, at du har kontaktet din udlejer omkring skimmelsvampen. Næste skridt er at få kontaktet den kommune, du bor i. Det forholder sig nemlig således, at ens bopælskommune har en tilsynspligt med boliger, hvor der er mistanke om sundhedsfare. Dette gør sig gældende for både private og almene lejeboliger. Når du har kontaktet kommunen, vil de komme ud og besigtige lejemålet og evt. sørge for, at der kommer et firma, som foretager målinger og tager prøver de steder, hvor svampen er synlig, og evt. også måle efter sporer i luften.

Når kommunen har lavet målingerne, vil de udarbejde en rapport med en tilhørende handleplan til udlejer. I denne rapport vil det også fremgå, hvis årsagen til skimmelsvampen skyldes lejers adfærd.

Ejendommen bliver inddelt efter et niveau, som kan være fra 1 – 3. Hvis lejemålet ender i niveau 3, udgør det ikke sundhedsfare for beboerne. Hvis det er i niveau 2, kan det udgøre en vis sundhedsfare, eller det vil kunne ende med at udgøre en vis sundhedsfare, hvis ikke skimmelsvampen nedkæmpes. Der vil blive udarbejdet en handleplan, som udlejer skal følge for at nedkæmpe skimmelsvampen.

Lejer vil kunne blive boende imens. Hvis lejemålet ender med at få en status som niveau 1, vil det skulle kondemneres. Dette betyder, at der nedlægges forbud mod benyttelse af bygningen eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker. Hvis der opstår spørgsmål undervejs i processen med udbedring af problemerne i boligen eller genhusning, anbefaler jeg, at du kontakter din lokale LLO-afdeling.

Når man har boet i et lejemål med fejl og mangler, som skimmelsvamp klassificeres som, kan man som lejer have ret til et forholdsmæssigt afslag i lejen og/ eller erstatning.

Disse problemstillinger er desværre udenfor huslejenævnets kompetence at tage stilling til, hvorfor de skal forelægges boligretten, hvis de skal til en afgørelsesinstans. De er derfor komplekse for os at gå ind i, men vi kan altid forsøge at indgå i en mindelig løsning med udlejer.

Jeg håber det var tilstrækkeligt svar på dit spørgsmål.

 

Venlig hilsen

Shanie Høglund

Juridisk rådgiver, cand.jur.,

LLO – Servicekontoret i Aarhus

Læs mere…
29-11-2023

To-mands hæren i Glostrup

LLO’s afdeling i glostrup er også blevet deres eget servicecenter. Et ægtepar klarer de fleste opgaver, og det har de gjort i snart 40 år.

For 40 år siden var Søren Thomsen tæt på at gøre noget grimt ved sin udlejer - rent fysisk. Det valgte han ikke at gøre alligevel. I stedet gik han og hustruen, Annette Jensen, til generalforsamling i den daværende Glostrup Huslejerforening. De var parate til at tage en tjans i bestyrelsen og kæmpe på lejelovens grund. Ikke bare for sig selv, men for andre. Parret blev modtaget med åbne arme som nyt blod. Det er nu 43 år siden.

Stabilitet og ingen klager

Idag udgør ægteparret krumtappen i LLO Glostrup, og det har de været med Annette som formand i snart 40 år og Søren som kasserer i 30.

I år har LLO-afdelingen vest for København valgt at være sit eget servicecenter og dermed klare hele den til tider komplicerede medlemsrådgivning og -servicering selv. Det sker uden store ord og falbelader, men med stor stabilitet og med landsformand Helene Toxværds ord: ”helt uden medlemsklager!”. Den slags ender nemlig som regel hos hende i landsforbundet, og hun husker ingen. Beslutningen i Glostrup om at være sit eget servicecenter var blot”en naturlig fortsættelse”, siger Annette. ”Men på længere sigt kan det være, vi søger samarbejde med LLO Hovedstaden”.

Svar i samme uge

Annette er formand på 39. år, Søren er kasserer og iøvrigt uddannet ingeniør. Derudover består bestyrelsen af tre valgte medlemmer. LLO-kontoret er et arbejdsværelse i deres private lejlighed på Stadionvej 133, st. th. Her sidder Annette ved sit skrivebord med computeren hver eftermiddag i nogle timer, og her kan medlemmer og trængte lejere henvende sig på mail eller telefonisk to gange om ugen mellem kl.17 og 18 eller ved fremmøde efter aftale. I denne uge har hun blandt meget andet forfattet tre høringssvar til huslejenævnet.

”Vi havde 600 henvender sidste år. Det var en fordobling i forhold til 2021. I slut oktober var vi oppe på 560, og antallet er støt stigende. Det svarer til to om dagen. Og alle får svar indenfor samme uge”, forsikrer Annette Jensen.

Hun er ikke jurist, men uddannet arkitekt. Erfaring og kurser gør meget, som hun siger. Derudover har hun i mange år arbejdet sammen med jurister og kender begreberne. ”Men dem,vi sidder overfor bliver mere og mere professionelle og møder i udstrakt grad op med advokat”. Så hvis en sag bliver lidt for kompliceret, så sender LLO Glostrup den videre til en af LLO Hovedstadens faste advokater.

400 medlemmer

Medlemstallet ligger stabilt på omkring 400 og p.t. er der seks tilknyttede foreninger. De modtager et lille, fire-siders medlemsblad i A5-format, som omdeles sammen med Vi Lejere. ”Glostrup Lejernyt” omtaler afdelingens sager i huslejenævn og beboerklagenævn.

Lige nu behandles seks sager i huslejenævnet og 8 i beboerklagenævnet. Her spores iøvrigt en tendens til flere og flere nabostridigheder, bl.a. omkring støj. Skimmelsvamp og hundehold giver andre konflikter. Et medlem fik en fraflytningsregning på 58.000 kr. fra en privat udlejer efter 6 måneder i noget gammelt ”lort”. Den vandt LLO, men udlejeren vil ikke tilbagebetale. Alene i år har der været tre fogedsager og én er på vej.

Søren Thomsen ser tilbage på de mange år: ”Det har været skide interessant, vi har mødt en masse mennesker og lært en hel masse”.

Landsformanden føjer til: ”Ja, og hjulpet mange, der var i knibe”!.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
28-11-2023

200 opkald på to timer!

Af Kjeld Hammer

LLO’s Servicekontor i Aalborg står trimmet og klar til at hjælpe pressede lejere. Der er pres på, og medlemmer kommer naturligvis først i køen.

De tøver ikke et øjeblik på LLO’s nordjyske Servicecenter i Aalborg, når man spør’, om de har et par gode råd til lejere, der søger LLO’s hjælp over telefonen – FØR de ringer op!

Kristine Jeanett Nørgaard er fungerende kontorleder og cand. merc.jur (erhvervsjurist). Sanne Søndergaard er administrativ medarbejder, uddannet som administrationsøkonom og er typisk den, der tager telefonen og gør klar til viderestilling og rådgivning hos en af kontorets mange jurastuderende. Med andre ord en slags forpost i processen.

De svarer prompte:

Skriv ned!

1) Gør dig klart, hvad du søger hjælp til – og skriv det gerne ned først

2) Hav dokumenterne klar ved telefonen

3) Lav også gerne et kort resume i punktform – hvis muligt med datoer

4) Hav tålmodighed

5) Spørg os, hvad du kan forvente af ventetid i sagsbehandlingen

6) Hvis du er medlem, så hav medlemsnummeret klar.

Kristine og Sanne føjer til:

”Hvis man har forberedt sig, så skal vi spørge om færre ting, og vi kan hurtigt starte sagen op. Hvis det er en hastesag, så agerer vi straks. Ellers er vi nødt til at prioritere”.

Skæld ud? - ”NEJ da!”

Efter den indledende snak bliver lejeren stillet videre til en af kontorets juridiske sagsbehandlere, der starter sagen op. Medlemmer kommer først i telefonkøen – ikke-medlemmer må vente længere. Får I skæld ud, hvis folk bliver utålmodige?

”Nej”, lyder svaret med eftertryk fra Kristine. ”Men nogle har behov for at få afløb for deres følelser. Det er jo noget så vigtigt som folks hjem, der er i spil. Den første samtale kan godt tage 30-40 minutter. De ville ellers gå fra min mere specifikke rådgivning. I den senere mail-korrespondance må lejerens familie gerne hjælpe til. Det er ofte en god ide. Personlig henvendelse her på kontoret er også en mulighed”.

Sanne: ”De fleste der ringer, er faktisk ikke-medlemmer. Vi plejer at spøge med, at en travl tirsdag betyder en slap torsdag eller omvendt. Sidste torsdag ringede 219 på to timer. De kommer selvfølgelig ikke igennem alle sammen. Nogle tror de er medlem hos os, men forveksler os med en anden lejerorganisation. Andre bor andre steder i landet, måske i København, men er nervøse og skal tale med nogen i en fart”.

Landsformand Helene Toxværd skyder ind, at en normal behandlingstid er 3-4 uger på at få en sag startet op – typisk for en fraflytningssag, hvor der skal indkaldes dokumenter. Hvis det er en hastesag, så straks! Selve sagen kan godt vare et helt år, siger landsformanden.

Sanne Søndergaard er som regel den venlige stemme, man først møder i telefonen.

200 løbende sager

Lige p.t. har Servicekontoret 200 løbende sager. I hvert fald 65 pct. af dem er fraflytningssager. Derefter ikkommer en stor portion sager om lejestigninger og fejl-og mangel-sager, herunder skimmelsvamp. Og endelig en del forbedringssager, siger Kristine.

”Generelle spørgsmål kan handle om hjælp til fraflytning, lejekontrakten og forbrugsregnskabet – er det f.eks. gyldigt?. Ofte får vi sager, der kommer op i forbindelse med en anden sag. Udbedringsager er et særligt problem, fordi de er komplicerede og tager tid, og nogle gange må vi bare sige: Flyt! Vi mærker tydeligt lejernes stress. Nogle gange henvender de sig to måneder før fraflytningen, fordi de er bekymrede og fornemmer, at der er problemer. I en retssag tilbyder vi 30 min. gratis vurdering fra en jurist i advokatfirmaet Advodan. Ved småsager indbringer vi også til Fogedretten”.

Sanne: ”I skimmelsvamp- sager, ser vi ofte, at folk er fysisk påvirkede”.

80 pct. af sagerne vedrører lejemål hos private, 20 er almene boliger, men netop den sidste gruppe er voksende. Fejl og mangler ses mere og mere, f.eks. ved genhusning”.

Slik, vin, chips og flødeboller

Der er sager, der har lang vej foran sig før en løsning, og så er der de helt enkle.

En torsdag aften bankede det på døren. En mand undskyldte mange gange, at han ikke var medlem. Hans gamle mor havde fået et ildebefindende, og ambulancefolkene havde været nødt til at smadre et vindue for at komme ind i hendes lejlighed. Dét vindue ville boligselskabet ikke betale.

LLO handlede hurtigt og en måned senere kom en taknemmelig søn forbi med favnen fuld af sodavand, slik, vin, chips og flødeboller. Nu havde boligselskabet ombestemt sig.

 

Læs mere…
27-11-2023

Aarhus: 7 mio. kr. for meget i strøm

Beboerne i en afdeling under Boligforeningen Aarhus Omegn har i hele 22 år betalt for meget i elforbrug ved en fejl.

Fejlopkrævningen dækker årene 2001 til 2022 og er sket i afdelingen Elstedhøj i Lystrup. Her er der 416 boliger i to bebyggelser. Beboerne skal nu i fællesskab beslutte, hvordan de skal anvende tilbabetalingen af hele 7,4mio. kr., som er det beløb, der gennem årene er opkrævet for meget på fællesarealerne. Hvis man har boet der i alle 22 år, drejer det sig om en årlig merudgift på 808 kr, eller for alle årene ialt 17.776 kr.

Nu går pengene i en fælleskasse og beboerne har på et afdelingsmøde drøftet at anvende 5 mio. kr. til nedgravede affaldsbeholdere – de såkaldte molokker, som ellers skulle have været betalt over huslejen. Fejlen er sket ved, at 11 el-målere målte dobbelt forbrug, og det var elselskabet Konstant, der selv opdagede fejlen.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
23-11-2023

Er boligdommerne overset?

//Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark//

Der blev den 22. november indgået en ny aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027. Aftalen får umiddelbart stor betydning for det lejeretlige område:

1️⃣ Sagkyndige dommeres vederlag hæves fra 2.400 kr. pr. retsdag til 4.200 kr.

Boligdommerne (eller lægdommerne) oplever tilsyneladende ikke en stigning af deres honorar på 1.100 kr. pr. retsdag.

Der er dog en forhandlingsreserve i forslaget. Denne bør bruges på at forbedre vilkårene for lægdommere, som ofte går væsentligt ned i indkomst, når de bruger dage i retten.

Det kan også overvejes om boligdommere efterhånden ikke er at sammenligne med sagkyndige dommere.

2️⃣ Grænsen for småsager hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

Rigtig mange lejesager angår krav under 100.000 kr., men er stadigvæk meget komplekse.

Særligt den begrænsede forsikringsdækning for småsager har i forvejen vist sig at være en udfordring for vores medlemmer i Lejernes Landsorganisation Danmark:

Hvis man har en rig modpart -som møder ved advokat uanset hvad-, og man selv er afhængig af forsikringen, men forsikringen ikke dækker (hele) udgiften til advokat, så er banen skæv.

Der er dog muligvis en åbning ift. komplekse sager. Vi må afvente lovforslaget.

3️⃣ Beløbsgrænsen for anke til landsretten sættes op fra 20.000 til 50.000 kr.

Anke vil fortsat kunne ske i alle sager med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Dette vil formentlig betyde at færre sager reelt kan prøves i to instanser. (det er dog også meningen - af sparehensyn). Boligrettens afgørelser bliver nu reelt endelige i flere sager.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
21-11-2023

Er 5 kinesere på vej ind med 11.000 kr. hver?

Nyt udlejningskoncept har holdt sit indtog i hovedstadsområdet: Store familielejligheder lejes ud som enkeltværelser til 12.000 om måneden.

Opfindsomheden er stor blandt udlejere på lejeboligmarkedet. Et nyt udlejningskoncept har over de sidste par år holdt sit indtog i Hovedstadsområdet og er stærkt igang med at brede sig. Konceptet går ud på, at store familieboliger anskaffes og lejes ud som møblerede enkeltværelser med lidt service og måske et fællesrum (kaldet co-living). Prisen er høj og forretningskonceptet henvender sig – måske af denne grund – specielt til udlændinge.

Men fremgangsmåden er efter LLO’s opfattelse en omgåelse af Lov om boligforhold, paragraf 4, stk.2. Chefjurist i Lejernes LO, Anders Svendsen, siger, at det kræver kommunens accept, fordi nedlæggelse af hele familieboliger og efterfølgende udlejning som enkeltværelser er skadelig for boligmarkedet og iøvrigt presser huslejen op og derfor skal godkendes.

Læs mere på vi-lejere.dk

Læs mere…
21-11-2023

To boligblokke sparer tilsammen en million kroner om året, efter at de fik ny facade

En million kroner om året. Så meget brugte Dianavænget tidligere på drift af utætte facader. Nu sparer boligorganisationen i Odense mandetimer og materialer med ny energivenlig klimaskærm, der er blevet til i tæt dialog med beboerne, skriver Fagbladet Boligen.

- Udover den nye facade tæller renoveringen en bunke indvendige forbedringer som nye vinduer, varme- og vandinstallationer og et helt nyt ventilationsanlæg. Det bedste er, at renoveringen giver en stor besparelse for driften, mener Carsten Friis, der er inspektør for bygningerne i Kristiansdal og tidligere satte en million kroner af hvert år til driftsomkostninger.

Læs hele artiklen her

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
20-11-2023

Mindre end 50 pct. af almene lejere stemmer ved folketingsvalg

For tredje gang i træk falder andelen af danskere, der besøger stemmeboksen ved folketingsvalg.

Professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, advarer i sin seneste undersøgelse om, at Danmark opdeles i et demokratisk A- og B-hold. Han har kigget på valgdeltagelsen ved de seneste tre valg og siger til Jyllands Posten, at der er nogle grupper, der vitterligt har meldt sig ud af demokratiet.

”Hvis man tager ud i almennyttige boligområder, vil det være flertallet, der ikke stemmer, selv om de kan. Det begynder at bide sig selv i halen, når man mangler rollemodeller, og der ikke er nogen i familien eller i nabolaget, der stemmer, og alle bliver hjemme i et parallelsamfund. Det er den retning, tendensen går”, siger Kasper Møller Hansen og nævner, at folketingsvalget eksempelvis ikke fylder i Gellerupparken ved Aarhus eller Nordvest-kvarteret i København, og at deres holdninger derved går tabt.

”Paludan-effekten" fik indvandrere til at valfarte til stemmeboksene ved folketingsvalget i 2019. Men effekten er forduftet, og tilbage står et endnu mere opdelt samfund, hvor flere grupper stempler ud af demokratiet. B-holdet, som arketypisk består af en ikke-vestlig ung mand med kort eller ingen uddannelse uden job, kun har en valgdeltagelse på 20 pct.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Læs mere…
< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser