Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

22-03-2017

Huslejestigning til lejere

Det kommer til at koste lejerne i alt 5,2 milliarder kroner frem til 2025, at regeringen vil lette boligbeskatningen for boligejerne.

I LLO finder vi det mere økonomisk fornuftigt og absolut fair for lejerne, hvis man i stedet satte ejendomsværdiskatten på boliger til 0,75 procent i stedet for de af regeringen foreslåede 0,6 procent. Så kan man helt undgå at skulle ændre på rentefradragsretten, og dermed give nogle af de samme tryghedsgarantier til lejerne som gives ejerne #tjekdinhusleje.

 Link til artikel

Læs mere…
20-03-2017

Indkaldelse til generalforsamling i LLO Nykøbing F.

Generalforsamling i LLO Nykøbing F. afd., Tværgade 16, den . 24. april 2017 kl. 17.00

Læs mere…
15-03-2017

LLO: Airbnb bør reguleres fra politisk hold

Temadebat: Skal Airbnb reguleres?

LLO ser Airbnb som en udfordring i et allerede overophedet og "boblende" boligmarked. Blandt andet på grund af fraværet af en sammenhængende boligpolitisk dagsorden på området. Airbnb bør reguleres i Danmark - man kunne følge Holland og Frankrigs eksempler og fjerne lejemål fra Airbnb's liste, når de f.eks. har været udlejet i mere end 60 eller 120 dage om året. For hvis man fortsat lader markedsmekanismerne styre udviklingen af Airbnb, vil det betyde endnu flere udfordringer for den normale borger i fx København. 

Dette og meget mere skriver Claus Højte, direktør i LLO i hovedstaden, om i to debatindlæg i Altinget.dk.

Links:

fem-regler-airbnb-bør-underlægges

at-bruge-boliger-som-hoteller-vil-drastisk-forværre-situationen

Læs mere…
10-03-2017

Lejernes LO: Over en million lejere trynes af regeringens skattereform

Boligejerne får et tilskud på 12.000 kr. om året, men lejerne får.... sandsynligvis ingen ting...! Det skævvridende regnestykke falder således ud, fordi: 
"Lejere og boligejernes rentefradrag beskæres for at finansiere topskattelettelser. Det er skævt, for der er ikke mange topskatteindkomster blandt lejergruppen". Siger Jesper Larsen, Cheføkonom, Lejernes LO.

Der tages således ikke hensyn til de grupper i samfundet, der i forvejen har mindst, hvoraf lejerne udgør en signifikant andel. Hensynet tilfalder kun boligejerne, hvis boligomkostninger fortsat lettes. Lejernes ejendomsskatter stiger fra 2018-2021, og rentefradraget beskæres. Hvis ejendomsværdiskattestoppet også tilfaldt lejerne ville den skævhed være lidt mindre.

Link til artikel

Læs mere…
21-02-2017

Jurist/sagsbehandler til Lejernes LO Horsens

Lejernes LO Horsens søger frivillig sagsbehandler/ jurist til hjælp til varetagelse af afdelingens

sagsbehandling og medlemsrådgivning.

Jobbet kan søges af stud. Jur. / fleksjobbere/ skånejobbere / efterlønnere / personister og frivillige personer der vil yde en indsats i en lejerorganisation.

Ansøgere med interesse for eller kendskab til lejeret og som brænder for at bistå lejere i deres tvister med udlejer foretrækkes. Men er ikke nogen betingelse.

Vores sagsbehandling omhandler indflytning, fraflytning, huslejens størrelse, indvendig vedligeholdelse, bytte, husorden, skimmelsvamp, byfornyelse, afdelingsmøder i almene afdelinger, stiftelse af beboerrepræsentaton, aftalt boligforbedring og meget, meget mere.

Vi giver vores medlemmer råd og vejledning om deres lejeboliger. Vi hjælper med at indgå forlig, hvis der opstår konflikter med udlejeren, herunder at føre vores medlemmers sager ved huslejenævn eller beboerklagenævn.

Der vil være rig mulighed for at få et indgribende indblik i lejeretten, herunder udvikle dine skriftlige kompetencer, idet du kommer til at sagsbehandle selvstændigt.

Lejernes LO tilbyder løbende opkvalificerende kurser i lejeret.

Hvis du synes det kunne være spændende at få et bedre kendskab til lejeretten eller i forvejen har erfaring inden for lejeretten og ønsker at udvikle denne, imødeser vi din ansøgning.

Arbejdstiden tilrettelægges efter vores fælles ønske, dog således at der min. skal lægges fra 3 til 6 timer om ugen.

 

Ansøgning sendes til:

James Arbøl

Formand LLO Horsens

Lejernes Landsorganisation

Afdeling Horsens

Mail: james@ llo-horsens.dk

Læs mere…
16-02-2017

Ny ambitiøs helhedsplan i Brøndby

Ny ambitiøs helhedsplan med fokus på uddannelse

Den 8. februar godkendte kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune en ny 4-årige boligsocial helhedsplan for Brøndby Strand. Helhedsplanen vil sætte målrettet ind i forhold til at øge uddannelsesniveauet og beskæftigelsesgraden i området og fortsat understøtte arbejdet med at skabe en attraktiv og levende bydel.

 

 

Læs mere…
15-02-2017

LLO Herning - kursus i lejerrettigheder

Om forholdene for lejere hos private udlejere i kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke gælder. 

Lørdag d. 4. marts 2017 kl. 10.00 – ca. 14.30 i Codanhuset, Fredensgade 4, Herning. 

(Parkering på Dalgas Allés p- plads). 

Der er kaffe og rundstykker fra kl. 9.30 og frokost ca. kl. 12.

Læs mere…
26-01-2017

Restpladser: Kursus under Københavns Folkeuniversitet, hvor boligøkonomien gennemgås

Kære LLO medlem.

Lejernes LO udbyder løbende kurser for medlemmer af beboerrepræsentationer, almene afdelingsbestyrelser og enkeltlejere. 

Lige nu er der restpladser ledige på et kursus under Københavns Folkeuniversitet, hvor boligøkonomien gennemgås. Kurset er for alle interesserede og kurset kræver ikke særlige forudsætninger.

Har du lyst, kan du nu følge 10 lektioner tirsdag aften fra kl.17.15 til 19.00. Kurset starter tirsdag d. 7/2 og koster 930 kr. og alle deltagere kan modtage et kursusbevis.

Kurset og tilmeldingsprocedure er beskrevet nedefor. Du skal beslutte dig hurtigt, Folkeuniversitetet har en frist for tilmelding senest på mandag den 30. januar 2017

Kursustilbud / Holdnummer 

4034 > Økonomi
Emne:
ØKONOMI - Boligøkonomi for ejere, lejere og andelshavere
Ved cheføkonom, cand. polit. Jesper Larsen, Lejernes LO
Kurset har til formål at give deltagerne indblik i de samfundsmæssige og de privatøkonomiske forhold, når det gælder ejerboligen, den almene og privatejede udlejningsbolig og andelsboligen.

Vi analyserer boligmarkedets struktur, og vi gennemgår vi boligudgiftens beregning og beboernes indflydelse på egen bolig i de forskellige boligformer.

Hvilken boligform er den mest fordelagtige? Vi ser på fordele og ulemper ved regulering af boligudgifterne og de forskellige boligformer. Hvordan virker reguleringen på ulighed, segregering, kapitalgevinster og boliglotteri? Vi slutter med at se på boligbyggeri, boligbehov og boligefterspørgsel. Hvem styrer boligbyggeriet og hvorfor mangler der boliger i storbyerne?

TIDSPUNKT
10 TIRSDAGE 
Kl. 18:15 20:00
(7/2/2017-18/4/2017)
UNDERVISNINGSSTED
KUA1 - Njalsgade 120-148, 2300 København S- 23.2.39 (bygning 23)
PRIS:Kr. 930,-

Tilmelding til forelæsninger og kurser på Folkeuniversitetet


Tilmelding kan foregå på følgende vis:

På hjemmesiden, http://www.fukbh.dk , hvor du kan betale med Dankort, Visa, MasterCard og Mobile Pay. Indtast holdnummer i søgefeltet og tilmeld dig på holdsiden. Du modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen.
Telefonisk henvendelse til Folkeuniversitetets sekretariat på telefon 35 32 87 10. Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, så tilmelder vi dig via hjemmesiden.
Personlig henvendelse på sekretariatet, der har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant, med Dankort og Visa.

Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din betaling.

Hvis det er din arbejdsgiver, der skal betale kursusafgiften, så send en mail til info@fu.ku.dk og angiv, hvem der skal betale med fuld adresse og EAN nummer.

Uanset hvordan du tilmelder dig, er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart.

Folkeuniversitetet i Københavns sekretariat

Læderstræde 34, 2. sal
1201 København K
Kontaktes på:

Telefon: 35 32 87 10
Fax: 35 23 87 09
E-mail: info@fu.ku.dk

Læs mere…
25-01-2017

Midlertidige studieboliger i op til 10 år

Det er en rigtigt god nyhed, at et næsten enigt Folketing nu vil forlænge muligheden for at lave midlertidige boliger fra 3 til 10 år. 
Landsformand i LLO, Helene Toxværd, udtaler:

"Det er en ændring, vi I LLO længe har efterspurgt, fordi den giver mulighed for at opføre stærkt tiltrængte studieboliger i de store byer, især i København. I LLO forlader vi os på, at kommunerne sikrer, at de midlertidige studieboliger faktisk bliver midlertidige boliger og af ordentlig kvalitet, som kan hjælpe med at tage trykket af et kogende varmt boligmarked. 

#LejernesLO ser frem til midlertidige studieboliger i fx containere, men også at stat og kommune satser på langsigtede og blivende løsninger for en udvidelse af boligmassen på leje- og studieboligområdet.

Link til artikel

Læs mere…
< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser