Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

04-08-2022l

Pas på boligsvindel, når I søger efter en studiebolig

Studiestart og boligsvindel går desværre hånd i hånd!

Sensommeren er lig med studiestart, hvor 60.000 studerende i år har fået studieplads. Midt i glæden og euforien kan det at søge en studiebolig, gå hen og blive en forhastet og bedragerisk fornøjelse. For med studiestart venter også boligsvindlerne i de lidt mørkere afkroge af internettet.

Specielt snydes mange, når de i hast overfører et depositum til en person, som viser sig at være svindler. Beløbet kan være op til 30.000 kroner - som er mange penge for de fleste og især for en studerende.

Hvordan undgår man så at blive snydt? Det kan være svært at undgå helt, men på vores studiestartsside kan I læse om faldgrupperne og få gode råd til, hvordan I undgår en svindler og ikke bliver snydt.

Læs mere…
21-06-2022l

Inflation og prisstigninger presser huslejen op!

Herning: Lejere oplever store huslejestigninger pga. stigende inflation og deraf stigninger i den generelle prisudvikling.

De forøgede forbrugsomkostninger har, pga. nettoprisindeksering af huslejen, stor indflydelse på huslejestigninger - som kan være op imod 10 procent.

Der var nemlig ingen der forudså, at inflationen i 2022 ville blive den højeste i 39 år, da man i 2015 indførte retten til nettoprisindeksering af nyere byggeri og nyrenoveret ældre byggeri i lejeloven.

Nu viser det sig som et kæmpe og omkostningstungt problem for mange lejere, hvor det for mange presser økonomien til det yderste. Men indtil videre er der fra politisk side ingen planer om en ændring!

 

Se indslaget hot TV MidtVest

 

Læs mere…
15-06-2022l

Huslejestigninger kan ramme 200.000 lejere

Stigninger i nettoprisindekset koster mange lejere dyrt.

Lejere, som bor i enten nyere ejendomme opført efter 1991 eller ældre gennemrenoverede ejendomme, hvortil de er indflyttet efter 2015, modtager i disse dage kedelige breve med lejestigninger. Stigningerne kommer på baggrund af, at det fra 1.7.2015 har været muligt for udlejerne af de nye eller gennemrenoverede ejendomme i privat udlejening, at lade lejen stige når udgifterne på varer i samfundet stiger - det såkaldte nettoprisindeks.

Højeste inflation i 39 år

På grund af en historisk høj inflation ses der en markant stigning i forbrugsudgifterne, som har indflydelse på nettoprisindekset. I Lejernes Landsorganisation frygter vi, at mange lejere kan få svært ved at betale de øgede udgifter - ikke mindst en stor lejestigning.

På forsiden af Politiken siger chefjurist i LLO, Anders Svendsen, bl.a.:

»Det her kan blive rigtig slemt for landets lejere. I de her måneder får lejerne deres varmeregnskaber og kan se, at de måske får en stor ekstra varmeregning, der skal betales nu, og til vinter kan mange lejere berede sig på en huslejestigning, der kan være op til måske 10 pct. Det er noget, du som lejer skal have for øje: ’Har jeg råd til at bo her, hvis min leje stiger 10 pct?’«, siger chefjurist i Lejernes Landsorganisation Anders Svendsen.

Oven i en lejestigning på måske 10 procent skal der også betales en ekstra engangsbetaling på mange tusinde kroner, fordi hensatte beløb til tre måneders depositum og tre måneders forudbetalt leje også stiger, når lejen stiger.

Energipriserne bør ikke regnes med

»En væsentlig årsag til, at prisindekset stiger, er stigende energipriser. Men dem betaler lejerne selv over deres varme- og elregninger. Dermed betaler lejerne to gange for de stigende energipriser – i første omgang når de betaler el- og varmeregningen, og derefter når huslejen stiger. Det er ikke rimeligt eller retfærdigt«, siger chefjurist i Lejernes Landsorganisation, LLO, Anders Svendsen til Politiken.

Op til politikerne

I LLO ønsker vi at politikerne griber ind. En løsning kan fx være, at midlertidigt fastfryse huslejerne eller ændre nettoprisindekset, så det ikke medtager stigninger i energipriserne og fødevarer, men dette er indtil videre afvist som mulighed af Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.

Læs mere…
18-05-2022l

Boligorganisationer imod forebyggelsesområder

Fem boligorganisationer fra Brøndby strand protesterer imod urimelige listerne over såkaldte ”forebyggelsesområder”. 
 
Forebyggelsesområder blev indført som en kategori som en del af parallelsamfundspakken, der blev justeret i slutningen 2021, hvor blandt andet ordet ”ghetto” udgik af loven.
 
Når et boligområde bliver defineret som et forebyggelsesområde, har det konsekvenser for ventelistereglerne og for hvem kommunen må anvise til boligerne.
 
Boligorganisationerne påpeger at flere at kriterierne er urimelige, fx at andelen af ufaglærte beboere kan få konsekvenser, uanset om folk er i beskæftigelse eller ej. 
 
Dette er LLO helt enige i. Der bør ikke gøres forskel på folk på baggrund af uddannelseslængde - heller ikke på boligmarkedet.
 
Desuden påpeger boligorganisationerne, at hvis boligområderne ikke havde ligget i region Hovedstaden, så ville den gennemsnitlige indkomst i områderne ikke være et problem. Men fordi de bor i en region, der har en høj gennemsnitsindkomst, så havner de på listen. I enhver anden region, eller hvis man havde taget landsgennemsnittet, var man gået fri.
 
Forebyggelsesområderne gjorde at lejere med små indkomster har endnu færre boliger at vælge imellem. Samtidig er byggeriet af nye almene boliger gået i stå, og huslejen i den private udlejning er så dyre, at almindelige mennesker dårligt kan være med længere.  
 
Kampen om de tilbageværende betalelige boliger bliver stadig hårdere – LLO opfordrer til, at politikerne tager opråbet fra boligorganisationerne i Brøndby alvorligt.

Pressemeddelelsen fra boligorganisationerne kan læses her

Læs mere…
09-05-2022l

Investering i fast ejendom er et godt alternativ til værdipapirer

Selvom udlejerne i øjeblikket beklager sig om trange tider, så taler meget andet for, at det stadig er en god forretning at være udlejer!

Såkaldte investeringer i udlejningsejendomme er sikre penge og beskrives som ”et interessant supplement til aktier og obligationer”… Sådan har det altid været og sådan er det fortsat!

Dette sætter unægtelig udlejernes stadige klagesange lidt i relief…

Læs artiklen fra Fyens Stifttidende her

Læs mere…
Se ældre nyheder >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser