...til ca. 1 ud af 10 almene lejere.

350 millioner kroner er nu på vej til lejerne i den almene sektor. Ifølge regeringens oplysninger vil dette beløb nå ud til ca. 57.300 almene husstande (ca. hver tiende).

Millionerne, som skulle hjælpe de mest trængte danskere, med at tackle den buldrende inflation i slutningen af 2022, lander nu mere end halvandet år efter, det blev besluttet.

Lejernes Landsorganisation Danmark og Rådet for Socialt Udsatte har tidligere kritiseret denne langsommelighed.

Men det er ikke det eneste kritisable ved ordningen. I modsætning til fx varmechecken er det alene de almene lejere, der betaler – ikke statskassen.

Pengene kommer fra Landsbyggefonden, som er de almene lejeres fælleskasse.

Selvom det er lejernes fælleskasse, der betaler, er det kun omkring 1 ud af 10 almene lejere, der får en måneds huslejefrihed. Støtten gives på afdelingsniveau og ikke på individniveau.

Det vil sige, at det er dine naboers økonomiske forhold, der er afgørende for, om du modtager støtte. Dette kan ikke undgå at skabe spændinger mellem dem, der får hjælp, og dem, der ikke gør.

Endelig bruges Landsbyggefondens midler til at spare på kommunale og statslige budgetter. Langt fra alle de 350 millioner når frem til lejerne. Ifølge ministeriet bliver ikke mere end 80 millioner modregnet i boligstøtte. Desuden vil der være 13-17 millioner kroner i primært IT-udgifter for at implementere ordningen, men disse midler tages dog ikke fra Landsbyggefonden.

Selvom nogle lejere snart kan glæde sig over en huslejefri måned (pengene skal bruges inden udgangen af 2024), burde hjælpen være kommet langt tidligere, og det burde ikke kun være de almene lejere, som betaler for den.

Se indslag fra TV-Avisen, hvor LLO udtaler sig.