Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.
Fra mandag den 1.7.2024 er Aalborg Servicekontor flyttet til ny adresse.
Personligt fremmøde sker fortsat kun efter forudgående aftale, men adressen er nu:
Østre Alle 89, 1. th
9000 Aalborg.
Med venlig hilsen
Servicekontoret Aalborg
Folketingets beslutning om at undtage lejesager for småsagsgrænsen bemærkes flere steder. Og vores arbejde i Lejernes Landsorganisation Danmark anerkendes i den forbindelse.
Forslaget er dog udtryk for sund fornuft (som alle partier i Folketinget tilsyneladende er enige i).
Det er ikke fordi der som anført i et læserbrev i Aarhus Stiftstidende er tale om “de mindste huslejesager”.
Det ville have været hovedparten af lejesagerne, som skulle føres uden advokat.
Var lovforslaget ikke blevet ændret, ville det fx have været 83% af lejerne (de som har en husleje på under 100.000 kr. om året), der skulle møde selv -uden advokat- i en opsigelsessag (som udgangspunkt).
I LLO holder vores lokalafdelinger ferie på lidt forskellige tidspunkter - alle dog inden for ugerne 27 - 32.
I skemaet ses de forskellige afdelinger- og servicekontorers lukkeuger for sommerferien 2024.
At lejerne stemmer for lidt, viser tallene i en rapport netop udgivet af Landsbyggefonden med titlen "Valgdeltagelse i den almene boligsektor ved folketingsvalget 2022". Rapporten er lavet af den anerkendte valgforsker og professor Kasper Møller Hansen.
To nedslagspunkter:
1️⃣ Hvor den generelle stemmeprocent var 71,7 % for de stemmeberettigede i den almene sektor, så stemte 86,3% af alle stemmeberettigede ved valget i 2022. Lejerne udhuler dermed deres politiske indflydelse ved ikke at bruge den.
2️⃣ Valgdeltagelsen gik væsentligt mere ned iblandt lejerne i den almene sektor end i resten af vælgerkorpset. Der var et lille fald i den generelle valgdeltagelse ift. valgene i 2019 og 2022, fra 86,5% til 86,3%. I den almene sektor var faldet langt større, nemlig hele 3 procentpoint fra 74,7% til 71,7%.
Yderligere pointer:
Hej,
Jeg er fraflyttet min lejlighed, og udlejer har sendt mig en flytteopgørelse, hvor der bl.a. står, at jeg skal betale 17.400 kr. til maling og 10.200 kr. til afslibning og lakering af gulve. Jeg boede i lejemålet i 10 måneder. Den nye lejer er flyttet ind, og der er ikke blevet istandsat noget som helst. Må udlejer så godt kræve penge til istandsættelse? Det synes jeg lyder underligt.
Mvh. Lejer
LLO´s svar:
Hej lejer,
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, som jeg godt kan forstå, lyder underligt. For det kan forekomme mystisk, at udlejer på den ene side opkræver for istandsættelse, men hvor han samtidigt ikke istandsætter lejemålet. Det korte svar på dit spørgsmål er ja – udlejer vil i mange tilfælde godt kunne kræve et beløb til istandsættelse, selvom istandsættelsesarbejdet ikke udføres.
Det betyder, at hvis udlejer har et gyldigt krav mod dig, og han dermed kan kræve istandsættelse for din regning, så må udlejer selv vælge, om han ønsker at istandsætte lejemålet – eller om han ønsker at beholde pengene og dermed også have et lejemål, der er mindre værd grundet manglende istandsættelse.
Husk dog altid at udlejer skal have et gyldigt istandsættelseskrav mod dig for at kunne kræve et beløb, og det betyder i dit tilfælde, at du skal have overtaget den indvendige vedligeholdelsespligt, og at udlejers krav skal være fremsat indenfor lejelovens regler og frister.
Yderligere skal udlejer også kunne dokumentere sit påståede tab ved værdiforringelsen af lejemålet, som oftest vil ske ved, at udlejer indhenter et tilbud på, hvad det ville have kostet at istandsætte lejemålet. Udføres arbejdet vil der selvfølgelig være en faktura fra en håndværker i langt de fleste tilfælde.
Når du har modtaget det hele fra udlejer, vil du fortsat kunne gøre indsigelse mod udlejers krav, og kan der ikke opnås enighed, vil sagen kunne indbringes for Huslejenævnet.
Hvis du ønsker hjælp til at undersøge, om der kan gøres indsigelse mod kravet, må du meget gerne sende mig en kopi af lejekontrakten og de øvrige dokumenter i sagen.
Med venlig hilsen
Bjarke Post Andersen
Medlemsrådgiver LLO – Servicekontoret i Aarhus
Der er mindre end fire år mellem disse to billeder. På så kort tid har København fået en hel ny bydel med boliger, kontorer og hotel.
Bydelen hedder Nordø og er en del af Københavns Nordhavn, hvor der tidligere var frihavn under navnet Redmolen.
Almennyttige boliger
Nu er det tidligere havne-og industriområde blevet til et helt nyt bykvarter med 115 boliger – de fleste ejerlejligheder men også almennyttige boliger. De ligger nederst i billedet mod den lille kanal mellem Nordø og det egentlige Nordhavn og det såkaldte Aarhusgade- kvarter. Kanalen er etableret efter at pensionsselskabet PFA erhvervede området. PFA havde selv planer om at bygge nyt hovedkvarter der, hvor den store, runde og markante kontorbygning kaldet Spidsen nu ligger, men opgav planerne og blev boende i det nuværende hovedkontor.
Spidsen rummer kontorer for energiinfrastrukturvirksomheden Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, og advokatfirmaet Bech-Bruun. ”Udsigten er jo kunst i sig selv”, siger topchefen i Bech-Bruun.
...og dyre ejerboliger
To andre af de fem byggerier rummer ejerboliger i den helt dyre prisklasse.
2.500 elefanter
Nordø’s grundareal er 23.000 m2, der svarer til ca. tre fodboldbaner. Det bebyggede areal er på 55.000 m2. Det hviler på 3.700 betonpæle. Ifølge byggeteamet på Nordø svarer de til vægten af 2.500 elefanter.
I løbet af foråret bliver udeområderne færdiganlagt med en 140 meter lang træpromenade og til sommer bliver den ikoniske Toldvagtsbygning genetableret.
LLO´s landsformand, Helene Toxværd, fylder 60 år. Det markeres med et åbent-hus-arrangement og reception i København senere på sommeren.
Helene Toxværd har været den ubestridte topfigur for landets største lejerorganisation siden 2009. Lige siden er hun blev genvalgt på kongresser fire gange – uden modkandidat og med akklamation. Til oktober stiller hun op til en ny tre-årig periode som formand, godt forberedt til fortsat at varetage lejernes interesser i forhold til udlejere, politikere og andre stærke spillere på lejermarkedet.
Samtidig med posten som landsformand har hun siden 2002 været formand for den store LLO-afdeling i Hovedstaden – en post hun er blevet genvalgt til hvert andet år siden 2002 - også her uden modkandidat.
I Helene Toxværds formandstid har organisationen været igennem adskillige og omfattende organisatoriske ændringer. Senest med decentrale servicekontorer med fokus på øget professionalisering, centralt medlemsregister og central kontingentopkrævning.
Helene Toxværd har i årenes løb bestridt en række poster i både nævn og bestyrelser, både nationalt og også internationalt. F.eks. sidder hun i bestyrelsen for den internationale lejerorganisation (IUT), hvor hun sammen med primært europæiske kollegaer gør sin indflydelse gældende på de dagsordener, der på mange måder er fælles for lejerne over hele verden.
Receptionen for Helene Toxværd holdes fredag d. 30. august i LLO´s hovedstadsafdeling, Vester Voldgade 9, (1.sal) kl. 13.30-16.30.
Ikke alle medlemmer har oplyst deres e-mailadresse i forbindelse med deres indmeldelse i LLO. Hvis e-mailadressen mangler, så kan man som medlem ikke komme ind i medlemssystemet og f.eks. ændre adresse, tilmelde sig kurser og konferencer eller – som beskrevet i denne artikel - tilmelde sig automatisk betaling.
Kontakt LLO!
Hvis du ikke har oplyst en mailadresse og derfor ikke kan logge ind i vores medlemssystem (Membersite), skal du kontakte din lokale LLO-afdeling og oplyse dem dit medlemsnummer og dine kontaktoplysninger, dvs. navn, adresse, postnummer, telefon og e-mail.
Herefter vil afdelingen opdatere dine medlemsoplysninger, så du fremover selv kan få adgang til systemet og selv kan ændre i oplysningerne om dig under ”Min Profil” i medlemssystemet.
Læs i øvrigt gennemgangen om, hvordan du kan tilmelde dig automatisk betaling, så du undgår at betale opkrævningsgebyr.
Valg til EU-parlamentet søndag den 9. juni.
LLO har stillet de opstillede partier 5 spørgsmål om boligpolitik.
Til alle spørgsmål beder vi om enten ja eller nej, eller hverken ja/nej og så er der mulighed for en uddybende kommentar.
Vi bringer svarene efterhånden som de modtages.
Mener I at retten til en bolig er en grundlæggende menneskerettighed, som beskrevet i artikel 25 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder?
SF, Kira Marie Peter-Hansen: JA
Enhedslisten: JA
Alternativet, Mikael Hertig: JA
Er I for at regulere adgangen til virksomheders finansiering på udlejningsmarkedet for at modvirke finansialisering (overgangen fra at boligen anses som et hjem til at den bliver et investeringsobjekt, fx ved kapitalfondes opkøb af udlejningsejendomme), forhindre monopoler og stoppe salget af offentlige og betalelige boliger?
SF, Kira Marie Peter-Hansen: JA
Enhedslisten: JA
Evt. Uddybning: Det er et kardinalpunkt for Enhedslisten, at folk skal have ret til en god og billig bolig. En af måderne at sikre det på, er ved at begrænse boligspekulanter såsom Blackstone.
Mikael Hertig, Alternativet: JA
Evt. Uddybning: Dansk lovgivning er blevet alt for slap.
Skal korttidsudlejning af boliger reguleres for at forhindre fjernelse af boliger fra det almindelige boligmarked, beskytte lejernes rettigheder og afbøde problemer som flytning af eksisterende beboere, turistificering og gentrificering?
SF, Kira Marie Peter-Hansen: JA
Enhedslisten: JA
Alternativet, Mikael Hertig: JA
Evt. Uddybning: Barcelona, Mallorca etc viser, at turisme kan presse almindelige priser op
EU har tidligere indikeret, at almene boliger (primært i Holland og Sverige) kan risikere at overtræde EU’s regler om statsstøtte. Mener I at EU skal revidere sine statsstøtteregler for almene boliger, for at sikre, at de almene boliger i Danmark skal fastholdes i den organisering og form, og med det indhold vi kender i dag?
SF, Kira Marie Peter-Hansen: JA
Enhedslisten: JA
Evt. Uddybning: I Enhedslisten vil vi have flere, ikke færre, almene boliger. Det er for os en hjørnesten i arbejdet for bedre og billigere boliger
Alternativet, Mikael Hertig: Hverken ja eller nej
Evt. Uddybning: Meget muligt, men min indsigt er begrænset
Er I for at fremme omkostningsneutralitet i boligenergiforbrug, sikre at renoveringsomkostningerne fordeles retfærdigt imellem lejer og udlejer, og at huslejestigninger opvejes af energibesparelser som minimumskrav i al energilovgivning?
SF, Kira Marie Peter-Hansen: JA
Enhedslisten: JA
Alternativet, Mikael Hertig: Hverken ja eller nej
Evt. Uddybning: Jeg ved ikke, hvad der forstås ved "retfærdig". De, der er imod, rækker lige fingrene i vejret.
Ny bred klimaaftale for nybyggeriet er landet.
Ifølge ministeriet er hovedpunkterne [nedenstående er uddrag fra deres nyhedsbrev]:
1) Klimakravene strammes markant
Det samlede CO2e-forbrug gennem bygningens levetid – altså byggeriernes livscyklusvurdering – vil blive mødt af en markant lavere grænseværdi.
[…]
2) Flere typer bygninger skal omfattes
Uopvarmede bygninger over 50 m2, fx parkeringshuse og lagerbygninger, og ferieboliger vil også skulle leve op til en grænseværdi for CO2e-forbruget.
Tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner vil være omfattet af grænseværdien. For enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og feriboliger omfattes tilbygninger over 250 m2.
3) Forskellige klimakrav til forskellige bygninger
Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav.
4) Selve byggeprocessen skal med i klimaregnskabet
Der fastsættes en grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m2/år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.
5) Særlige samfundskritiske bygninger og uopvarmede bygninger under 50 m2 undtages
Bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner, og som samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materialeforbrug, undtages fra CO2e-grænseværdien. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler.
6) Et gennemsyn af reglerne
Bygningsreglementet skal ses igennem for at imødekomme det sammenstød, der vil opstå mellem krav til bygningers sikkerhed og sundhed og de nye klimakrav.
7) Mere genbrug og genanvendelse eksisterende bygninger
For at fremme renovering frem for nedrivning skal kravene til ombygning af eksisterende bygninger lempes. Muligheden for at afvise en tilladelse til nedrivning af en bygning skal undersøges nærmere.
Ifølge ministeriet går aftalen markant længere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021.
Læs aftalen her
Jeg er ikke medlem
Jeg er medlem
