Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

02-05-2022

Tak for kampen, Kaare Dybvad Bek. Goddag Christian Rabjerg Madsen

LLO ønsker Danmarks nye Indenrigs- og boligminister hjerteligt tillykke

Landsformand Helene Toxværd udtaler: ”På boligområdet er der nok at tage fat på. Vi glæder os til at møde Danmarks nye Indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen.” og fortsætter:

”Siden Blackstone-aftalen blev vedtaget tilbage i sommeren 2020, har det lejepolitiske debat være præget af teknik i form af gennemførelsen af sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven. På baggrund af lejelovsforliget i 2014, endte man med en model, hvor forligskredsen næsten kun kunne blive enige om status quo.

Sammenskrivningen har fyldt rigtig meget trods store ambitioner for at arbejde videre med boligpolitikken, herunder for at forbedre vilkårene for lejerne i den private udlejningssektor.”

”Vi glæder os derfor til, at den nye minister kommer i arbejdstøjet og vi glæder os over, at ministeren har stor fokus på sammenhængskraft.

LLO mener, at et særligt vigtigt område bliver de høje private huslejers skævvridning af landet. Cevea kunne i april 2022 dokumentere, at en almindelig LO-familie ikke har råd til at flytte i privat lejebolig i København. Det må og skal der gøres noget ved, hvis sammenhængningskraften skal bevares.”

 

En særlig tak til Kaare Dydvad

”Kaare Dybvad har været en god og stærk stemme i den boligpolitiske debat siden han blev boligordfører for Socialdemokratiet i 2015”. udtaler Helene Toxværd og fortsætter:

”Kaare Dybvad har mere end nogen anden minister på området forsøgt at gøre op med de tendenser, vi har set i de sidste tredive år, hvor det er set som en naturlov, at boliger skal være hundedyre i de store byer.

Med Blackstoneaftalen fik borgerne en forhåbning om at boligpolitik ikke bare laves af nogle få meget pengestærke aktører, men at boligpolitik er et vigtigt politikområde, hvor borgerne også har noget at sige.

Det gav skrig og skrål hos mange pengestærke aktører, og mange negative pressehistorier, hvor andelshavernes vilkår blev vægtet meget højere end de lejere, som det hele egentligt handlede om. Dommedagsprofetierne blev gjort til skamme og det var ikke sket uden det politiske mod, som Kaare Dybvad udviste.”

 

Et godt samarbejde

”LLO har løbende haft et godt, tillidsfuldt og ærligt samarbejde med ministeren. Der er ingen tvivl om at vi kommer til at savne dette tætte samarbejde”, siger Helene Toxværd og afslutter:

”Da Blackstone-pakken blev vedtaget, sagde Kaare Dybvad, at det var ”første skridt på vejen mod at sikre, at almindelige mennesker kan få lov at bo i byen.” Nu kommer hans afløser, Christian Rabjerg Madsen så til at tage de næste skridt. I LLO er vi klar med idéer og løsninger”.

 

Læs mere…
25-03-2022

Demonstration for 6 års huslejestop i 200 tyske byer

 

Den 26 og 27 marts afholdes der demonstrationer for 6 års fastfrysning af de tyske huslejer. Der lægges op til demonstrationer i 200 tyske byer.

På "Boligaktionens dag" gøres folk fra hele Europa opmærksom på den ekstremt vanskelige situation på lejemarkedet. Den landsdækkende Husleje Stop-kampagne deltager også i protesterne i weekenden 26. og 27. marts. Her sendes bl.a. en oppustelig, fire meter høj ”lejefrysehånd” på tværs af den tyske republik. 

Hånden stopper bl.a. i München, Köln, Düsseldorf, Dortmund, Essen og Bochum.

”Hånden rejser hen, hvor folk er fortvivlede, fordi de næsten ikke kan trække vejret på grund af den stadigt stigende husleje. Politikerne skal bryde denne spiral,” siger Matthias Weinzierl, talsmand for Rent Stop-kampagnen. 

 

Hvordan hjælper man lejere? 

En første foranstaltning, der kan gennemføres hurtigt, ville være et landsdækkende lejestop. Når boligmarkederne er meget stramme, er huslejestigninger i eksisterende ejendomme slet ikke mulige efter kampagnekonceptet i en begrænset periode på seks år. 

På noget mindre spændte markeder tillades en maksimal huslejestigning på seks procent på tre år, forudsat at den hidtil betalte leje ikke overstiger den lokale sammenligningsleje. For de resterende arealer bør huslejen højst have lov til at stige med ti procent på tre år.

Den landsdækkende kampagne for at stoppe lejestigningerne fortsætter ud over foråret. De aktive på lejeboligområdet vil igen netværke ved det andet landsdækkende huslejestopmøde: den 22. til 24. april i Bochum. 

Mere information kommer snart på www.mietenstopp.de

Læs mere…
15-03-2022

LLO: Lejere betaler dobbelt for stigende varmepriser

Netop nu så stiger nettoprisindekset som følge af de stigende energipriser. Danmarks statistik meddeler at forbrugerpriserne har oplevet de største stigninger i 30 år.

Det rammer visse lejere dobbelt: både som huslejestigninger og som højere varmeregninger.

Læs mere…
26-11-2021

LLO: Glæde over solid ny boligaftale om billige boliger

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og KristenDemokraterne indgik fredag d. 26. november en ny politisk aftale om ”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed”.

Aftalen indebærer, at der nedsættes en fond ”Fonden for blandede byer” som tilføjes 10 mia. fra Nybyggerifonden.

Med aftalen fastsætter aftaleparterne hvordan 5 mia. skal bruges i 2021-2031.

Aftalens initiativer indebærer bl.a. at:

- Kommuner kan for fremtiden kræve, at der bygges mere end 25% almene boliger i en lokalplan.

- Der opføres flere studieboliger (efter aftale med kommunerne) planen er 4.000 studieboliger i KBH og 2.000 studieboliger i de andre studiebyer.

- Hjemløshedsindsatsen styrkes, med fokus på princippet ”housing first”.

 

LLO er glade for aftalen. Vi mener at aftalen ”falder på et tørt sted” efter at store dele af den politiske debat op til kommunalvalget netop har handlet om billige boliger, som denne aftale medvirker til at tilføje.

”Vi ser aftalen som et skridt på vejen, for at give kommunerne de værktøjer, de har brug for at bygge flere billige boliger” udtaler landsformand for LLO Helene Toxværd.

Og fortsætter:

”Vi glæder os over, at man ved aftalen vil bygge flere boliger de steder hvor efterspørgslen er størst. Der er ingen tvivl om at den almene sektor igen, igen løfter en stor boligsocial indsats.”

Dog består den største udfordring for blandede byer, afslutter Helene Toxværd:

”Der skal ikke være tvivl om at vi ser liberaliseringen af den private huslejer, med store huslejestigninger til følge, som den største årsag til manglen på billige boliger. Dette skal der styr på, hvis man vil have blandet by for fremtiden. Det ændrer dog ikke på at det er en god dag for lejerne i dag. ”

 

Læs mere…
12-10-2021

Boligudspil med socialt ansvar

Regeringens boligudspil ”Tættere på II – Byer med plads til alle” har det helt rigtige fokus på almene boliger, blandede byer, hvor folk rent faktisk har råd til at bo. 

I LLO glæder vi os over udspillet, glæder os over en boligpolitik hvor boliger ikke blot anses som en handelsvare, men som noget, helt almindelige mennesker skal kunne leve og bo i. 

Læs mere…

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser